Et sted hvor viden og læring udvikles

Ideen med Videnspot opstod ud af et ønske om at skabe et sted, hvor viden og læring udvikles. Men vigtigst af alt, ville vi give unge mennesker muligheden for at lære forskellige metoder og strategier til at løse faglige udfordringer. En anden årsag til, at vi mente det var på tide at starte et supplement til skolen, var det stigende fokus på tests og karakterer. Det ser vi flere udfordringer ved.

 

Problemsløsningsorienteret undervisning

Vi har igennem flere år arbejdet med at skabe god undervisning, der er istand til at engagere og motivere unge mennesker. For at det skal lykkes, skal eleven have medindflydelse, være medskabende og opleve meningsfuldhed i de opgaver der arbejdes med i skolen. Her ser vi blandt andet PBL, som en oplagt model at arbejde ud fra. Metode tager udgangspunkt i praksisnære problemer, hvor eleverne arbejder problemløsningsorienteret.

Grafisk facilitering

I kombination med PBL ser vi Grafisk Facilitering, som et redskab til at sætte en ramme, der skaber overblik og struktur over projektet. Samtidig kan grafisk facilitering engagere eleverne i læringsprocesser og motivere til læring. Tegning af skabeloner og ikoner er et virkningsfuldt værktøj alle kan lære. Vi anvender også grafisk facilitering til at kommunikere komplicerede data på en simpel og overskuelig måde.  

Digital dannelse

Et andet fokusområde i Videnspot, er arbejdet med digital dannelse og digitale læremidler. Den teknologiske udvikling betyder, at undervisningen og kravene til undervisningen nødvendigvis også ændrer sig.  De sociale mediers indtog i de unges liv og dermed også i skolen, stiller store krav til deres evne til at vælge til og fra. Vi mener, det er en stor udfordring, der kræver, at vi tager et kollektivt ansvar.

kurser og workshops i digital dannelse, grafisk og facilitering of PBL