Skolevalget er blevet til en popularitetskonkurrence

SKOLEVALG 2019 nærmer sig valgdagen. Formålet er at klæde unge kommende vælgere på til demokratisk deltagelse ved at skabe et virkelighedsnært valg.

Pointgivende læringsspil

Som samfundfagslærere er vi begejstrede for Skolevalg. Vi mener grundlæggende, at det er et undervisningsforløb, der træner eleverne til demokratisk deltagelse. Det giver dem en god indsigt i det politiske landskab, mærkesager og argumentationsopbygning. Problemet er bare, at man i år har valgt at udforme Skolevalg som et ”pointgivende læringsspil. Det der skal motivere eleverne til at tilegne sig viden, danne en holdning og til at agere er point. Eleverne får således point for de kommentarer de skriver. Stickers de kan give til andre, som deler deres kampagne på Facebook eller Instagram. Og så giver det ekstra point, hver gang elevens kampagne får et like.

Politisk like-hunt 

Når demokratisk deltagelse reduceres eller ligefrem er afhængig af likes på de sociale medier, så kan vi ikke længere gå ud fra, at Skolevalg 2019 siger noget som helst om elevernes politiske holdninger. For når formålet med den politiske kampagne er at få likes, ændres elevernes politiske dagsorden. Har det politiske system ikke spillet fallit, hvis vi tror, at den eneste måde vi kan engagere og motivere eleverne til at tage stilling, er ved at lokke dem med popularitetskonkurrencer? Det mener vi. Og vi har større tiltro til elevernes evne og lyst til at skabe et bedre samfund. Ikke for at få likes, men for at gøre en forskel.

Valg bør ikke handle om konkurrence

Hvis vi som samfund ønsker at motivere eleverne til at deltage aktivt, er vi nødt til at appellere til elevernes indre motivation. Vi må appellere til det, der driver dem til at lære, fordi de har lyst. Fordi de kan se meningen med det, der skal læres. Alt det kan Skolevalg uden at være en konkurrence. 

Opmærksomhedsøkonomi

Samtidig er det nærmest katastrofalt, at Danmarks Radio bruger elevernes valg af kampagner til at udlede, at hvis de kommende vælgere kunne bestemme, så ville de have kortere skoledage og hårdere straffe frem for at gøre noget for miljøet. Det er misledende. For de unge ved godt, at hvis de skal påvirke nogen med deres kampagner, skal de overbevise eller ligefrem forføre deres følgere til at give dem et like. Og for at overbevise nogen om noget, skal de have deres opmærksomhed.

Argumentation eller likes?

Her er der afgjort forskel på, om eleverne vælger mærkesager og argumentation med henblik på at underholde og skabe opmærksomhed eller informere. Så hvis vi skal kunne udlede noget som helst ud af elevernes valg af kampagne, og det antal likes de kan høste, så er det, i hvor høj grad de mestrer at skabe opmærksomhed om deres kampagne.

Elever lokkes til at dele personlige informationer 

Derudover er der et helt afgørende problem, med den måde undervisningsmaterialet til Skolevalg, lokker eleverne til at benytte deres sociale profiler til at dele personlige informationer om interesser og politisk tilhørsforhold som en del af undervisningen, når vi ved, at Facebook og Google indsamler data om vores adfærd på nettet. 

Skolevalg 2019 bliver således endnu et eksempel på, at vi har meget at lære om digital dannelse, kildekritik og hvordan vi motiverer eleverne. 

 

Please follow and like us:
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *