Prøveklare elever er ikke nødvendigvis uddannelsesparate

Hvornår valgte vi at færdigheder, mekaniske processer og individorienterede unge,  var vigtigere end problemløsende, samarbejdsorienterede og innovative unge?

Det resultatorienterede uddannelsessytem

Hvornår skrottede vi det motiverende uddannelsesparadigme, hvor de unge havde lyst til at udforske viden til fordel for et resultatorienteret, lukket og stressfremmende uddannelsessystem? Et system hvor den unges skæbne allerede er bestemt i 9. klasse? Vi er ved at udvikle et samfund, hvor de unge bliver uddannet til at løse opgaver, som robotterne allerede har overtaget.

Undervisning i prøver

”De prøveklare klarer prøven bedre”, skriver Matematikfessor, der er et firma, der har specialiseret sig i at træne elever til at blive prøveklare.  Når elever træner de prøver, de skal op i til den afsluttende prøve efter 9. klasse, bliver de bedre til at løse lige præcis den slags opgaver. De bliver opmærksomme på, hvilke opgaver, det kan betale sig at regne ud for at sikre sig en middelkarakter. Og hvilke opgaver de skal have løst for at få en karakter over middel. De bliver trænet til at løse de ”lette” opgaver, før de går i gang med de mere komplekse. Der er på den måde et fokus på delen i højere grad end helheden.

Prøveklare elever er ikke nødvendigvis uddannelsesparate

Når de træner på den måde, bliver de bedre til at løse specifikke opgaver med specifikke regnemetoder med henblik på at få en specifik karakter. Selvom strategien betyder, at mange formår at løfte deres karakter, så er problemet bare, at eleven ikke trænes i at anvende den tilegnede viden til at konstruere ny viden. Den stilling de på den måde kvalificerer sig til at varetage findes ikke på et arbejdsmarked. Den bliver varetaget af en robot. De prøveklare er altså ikke nødvendigvis uddannelsesparate.

Høje karakterer er adgangskrav

Det er ikke så underligt, at der er et stort fokus på karakterer og resultater – fra regeringen, virksomheder,  forældre og elever. Det handler ganske simpelt om, at karaktererne er blevet afgørende for en elevs mulighed for videreuddannelse. Karakterkravene for at komme i gymnasiet er steget. Samtidig er de faglige krav til, hvad eleverne skal kunne, når de går ud af grundskolen også steget. Mange elever bliver klemt i et system, hvor de enten presses for meget i jagten på høje karakterer. Eller falder udenfor og giver op, når karaktererne ikke er høje nok.

Turboforløb og bonuspenge

Nogle forsøger sig med private tilkøbte turboforløb. Regeringen lokker med bonuspenge til skoler, der formår at løfte karaktergennemsnittet. Og eleverne lærer det, de skal lære for at mestre en test, og på den måde lykkes det dem at få en højere karakter. Men hvor er læringsglæden? Hvordan lærer eleven at tænke selvstændigt, tænke nyt, innovativt og problemløsningsorienteret? Kan et videnssamfund bygges på mennesker med standardiserede svar?

Problemløsende elever er fremtiden

Prøver og test kan mange ting. De kan være et udmærket værktøj til at vise, hvad eleverne kan, og hvad de ikke kan endnu. Men når tests og prøver bliver styrende for det, der undervises i, kan man bliver bekymret for hvori dannelsesaspektet er? Hvis vi skal have kompetente, problemløsende og dannede unge mennesker ud af grundskolen, kræver det, at vi sammen kan skabe mening med læringen. Det kan blandt andet gøres ved, at eleverne arbejder med problemer fra den virkelige verden og arbejder løsningsorienteret.

Løsninger der motiverer til læring

Det kræver at at de unge bliver i stand til at tilegne sig læringsstrategier, de kan anvende, når de er gået i stå eller har brug for at finde andre eller nye løsninger. På den måde bliver de er i stand til ”at lære at lære”.  Ved at være nysgerrige, turde udfordre de konventionelle løsninger og tænke problemløsningsorienteret kan eleven finde læringslyst, motivation og måske endda mening.    

Prøver og uddannelsesparathed

Please follow and like us: