Dit barns opmærksomhed bliver købt hver eneste dag

Jyllandsposten

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Vi står i en situation, hvor det er techgiganterne og ikke dig og mig i fællesskab, der bestemmer, hvad vores data bruges til.

Børns brug af digitale medier risikerer at skabe et A- og B-hold, hvor de ressourcestærke familier sætter grænser og taler med deres børn om brugen af it og sociale medier, mens en gruppe af børn og unge bliver overladt til sig selv og kampen mod techgiganternes algoritmer.

En kamp, der synes umulig at vinde for et barn, der trigges af belønnende lyde, gadgets, likes, følgere og ikke mindst frygten for at gå glip af noget. Vinderne bliver techgiganterne, der fastholder de unges opmærksomhed og dermed deres tid. Og det er ikke så lidt tid. Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser, at hver fjerde pige og hver femte dreng bruger mindst 4 timer på sociale medier – og her er ikke indregnet tid brugt på streamingtjenester og spillekonsoller.

EU må på banen og sikre, at data – og særligt data indsamlet om børns færden på nettet – ikke indsamles og gemmes til en dag, hvor de kan misbruges og anvendes til kommercielt brug.

Unge mistrives

Antallet af unge, der mistrives, fordi de blandt andet føler sig ensomme, stiger, samtidig med at antallet af unge medlemmer i sportsklubberne falder. Det er et billede af en trist barndommens gade, hvor forældre udstyrer deres børn med en skærm og derefter efterlader dem alene.Det giver ro for en stund, men alle forældre ved, at når der er stille for lang tid, bør vores alarmberedskab gå i gang. Problemet er bare, at vi som forældre har haft alt for stor tiltro til, at vores børn kan forholde sig kritisk til det, de ser, deler, skriver og bruger tid på, på de digitale medier.

Google bestemmer

I virkeligheden har vi nærmest ingen kontrol over de ting, vi ser på YouTube, hvilke søgeresultater vi får i Google, eller hvad vores data bliver brugt til. Facebooks algoritme har registreret 14.000 danske børn under 16 år med interesse for alkohol og gambling – herunder køb af div. skins i spil som Counter-Strike og Fortnite.

Selvom Facebook forklarer registreringen med, at de på den måde kan sende modsatrettede annoncer til børnene og dermed hjælpe dem, så kan man ikke lade være med at tænke, at den registrering kan være nyttig at gemme nogle år for så at målrette annoncer med hasardspil og alkohol til de unge.

Hvad med FN’s børnekonvention?

Faktisk lader det til, at Facebook overskrider FN’s børnekonvention om »børns ret til beskyttelse, f.eks. mod krige, vold, misbrug og udnyttelse«, for der er reelt tale om mulig udnyttelse af data, der sætter den unges sundhed og uddannelse på spil.

EU må på banen og sikre, at data – og særligt data indsamlet om børns færden på nettet – ikke indsamles og gemmes til en dag, hvor de kan misbruges og anvendes til kommercielt brug

Hvad bliver vores data brugt til?

Vi står i en situation, hvor det er techgiganterne og ikke dig og mig i fællesskab, der bestemmer, hvad vores data bruges til, og hvilke informationer vi får til at træffe kvalificerede beslutninger på baggrund af. Det er en kæmpe udfordring for demokratiet.

Vi sælger vores opmærksomhed

Når nu vi gennem mange års forskning ved, at både fedme, rygning og alkoholmisbrug har en social slagside, bør vi også se manglende digital dannelse som et område, der har en social slagside og forebygge det, før vi får en generation af unge, der har solgt deres opmærksomhed til techgiganterne uden egentlig at vide, at prisen kan blive deres uddannelse, trivsel og sundhed.

Der er brug for en fælles indsats, hvis vi skal undgå at skabe en kløft mellem dem, der forbruger medier, og dem, der bruger og forstår medier. Og vi er allerede bagud.

Debatindlægget er bragt i Jyllandsposten 31.10.2019

Please follow and like us: